Søg
CompuSoft logo

04-12-2024

Nu skal 2 dobbelte nødstrømsanlæg yderligere sikre din it-drift

Læsetid: < 2 minutter

Er CompuSoft nu med i krigen?

Nej, selvom det kunne se sådan ud, nu hvor vi netop har modtaget vores ekstra nødstrømsanlæg til vores datacenter i Søndersø.


Nødstrømsanlægget er identisk med vores eksisterende nødstrømsanlæg som i mange år har understøttet vores backup-datacenter i Odense.


Der er dog en vis sammenhæng med anskaffelsen af det ekstra anlæg og den sørgelig krig som vi pt. er vidne til. Netop krigen i Ukraine har medført flere nye problemstillinger, og en af dem er forsyning af el og naturgas.


På vores datacenter i Søndersø har vi allerede et naturgasbaseret nødstrømsanlæg til vores serverdrift. Men da man grundet krigen begyndte at varsle eventuelle forsyningsproblemer, besluttede vi at investere i ”søsteranlægget” til det dieselbaserede nødstrømsanlæg som vi i forvejen har gode erfaringer med i vores backup-datacenter i Odense.


Således har CompuSoft besluttet at dobbelt-dobbelt sikre vores datacentre mod potentielt strømsvigt, hvis dette skulle blive aktuelt. Begge nødstrømsanlæg er todelte, hvilket betyder at de er udstyret med hver to dieselgeneratorer og således er 100 % redundante: Hvis den ene dieselgenerator går ned, så tager den anden dieselgenerator over.

 

De to identiske nødstrømsanlæg har tidligere været anvendt af det danske forsvar til at forsyne en militær camp i Afghanistan.

 

Når anlægget er blevet endeligt tilsluttet, bliver det naturligvis ”pakket pænt ind”, så de militære farver ikke længere kan ses.

 

De dieselbaserede nødstrømsanlæg indgår i CompuSoft’s samlede el-forsyningsplan, hvor vi først og fremmest satser på 100 % grøn energi. Dette sker via vores veletablerede solcelleanlæg som snart får følgeskab af en vindmølle.

 

Skulle uheldet være ude, at både sol og vind svigter samtidigt med at det offentlige el-net bryder sammen, har vi således både et gas-baseret nødstrømsanlæg og nu også et 2 x dobbelt dieseldrevet nødstrømsanlæg til at understøtte it-driften.


Læs mere om CompuSoft hostingcenter, og om hvordan vi sikrer din IT-drift 24/7/365 - uanset hvad der sker omkring os.

Vi fandt flere cases, som du bør læse