Vi har hejst egen vindmølle og etableret solcellepark på taget
Vores drifts- og hostingcenter drives primært af vedvarende energi, hvilket gør din bookingløsning mere bæredygtig – og dine gæster kan booke med omtanke for miljøet.
Vores drifts- og hostingcenter drives primært af vedvarende energi fra vind og sol fra egen vindmølle og solcellepark.
Når vi producerer mere energi, end vi bruger, leverer vi overskuddet videre til el-nettet – og på dage, hvor produktionen er lavere, trækker vi tilsvarende fra el-nettet. Det betyder, at din bookingløsning drives med et stærkt fokus på bæredygtighed, så dine gæster kan reservere deres ferier og oplevelser med omtanke for miljøet.
Når du anvender en hostet bookingløsning fra CompuSoft er Clean Booking-certifikat tilgængeligt som download, og du er velkommen til at benytte certifikatet i din markedsføring.
Mere vedvarende energi til CompuSofts drift og hostingcenter med vores egen vindmølle
Vi sætter ny milepæl
D. 6. juni 2023 satte CompuSoft en ny milepæl og hejste vores egen vindmølle. Det er en stor glæde at se vingerne dreje rundt for første gang.
Vindmøllen er opsat på CompuSofts hjemmeadresse i Søndersø tæt på Odense, hvor den skal levere vedvarende energi til CompuSofts driftcenter og bookingplatforme.
Vindmøllen er 18 meter høj og vingerne er 8 meter, så i alt er den samlede højde 26 meter. Vindmøllen kan producere op til 25 kWh. Vindmøllen er direkte tilsluttet til elnettet og styrker sammen med vores allerede eksisterende solcellepark og batteribank vores bæredygtige profil og ESG-nøgletal.
Vindmøllen kan ses fra Odensevej, når du kører forbi Søndersø Industrikvarter.
Vindmøllen indgår som en del af CompuSofts miljøstrategi og ESG-profil. Vi er opmærksomme på, at der sker klimaforandringer, og vi tilstræber derfor at forbedre vores miljømæssige resultater og ønsker at styrke en positiv klimapåvirkning ved at reducere CO2-fodaftrykket.
Tak til Nordfyns Kommune og naboer
Vi sender en stor tak til Nordfyns Kommune for at give tilladelse til projektet og samtidig også en stor tak til vores kære naboer for at være med på idéen.
Miljøprisen 2023
Hos CompuSoft er vi opmærksomme på, at der sker klimaforandringer og vi tilstræber at forbedre vores miljømæssige resultater. Derfor er det med stor stolthed at vi kan fortælle, at vi har vundet en miljøpris!
Nordfyns Kommune tildeler hvert år miljøprisen til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for miljøet i det forgangne år.
Prisen er givet for CompuSofts indsats for bæredygtig affaldssortering og selvforsyning af eget energiforbrug.
I vores 1000m2 kontorbygning benytter vi kun LED belysning. Alle lokaler er desuden udstyret med bevægelsessensorer, der automatisk sørger for at slukke lyset i de lokaler, der ikke er i brug. Derudover sørger vores eget smart facility CompuMat-system for at al lys i bygningen automatisk slukkes, når sidste mand tjekker ud af bygningen og først tændes igen, når første mand tjekker ind.
Serverparkens varme genudnyttes
Vores serverpark servicerer travle virksomheder inden for oplevelsesindustrien i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland og således også alle deres besøgende. Den enorme mængde trafik på vores serverpark skaber en høj varmeudvikling, som vi genbruger til opvarmning af hele vores lagerhal og vores værkstedsfaciliteter.
Masser af grønt og et minimalt madspild
Vores kantine tilbyder hver dag medarbejdere og kunder sunde retter med stort fokus på frugt og grønt. Vi ompakker eventuelt overskydende mad i mindre portioner og uddeler dem til medarbejdere, så de kan tage resterne med sig hjem til aftensmad.
Affaldssortering
Vi sorterer al vores affald i henhold til Nordfyns Kommunes og Danmarks Miljøministeries sorteringsregler.
Vi har opstillet særlige affaldssystemer så personalet nemt kan aflevere affald i rette container. Affaldssystemerne er opstillet i værkstedet, på lageret, i pakkeriet, i kantinen og i personalekøkkenet samt på kontorer. Derudover har vi udvalgt en ansvarlig person til at rådgive personalet om hvordan vi håndterer vores affaldssortering.